Alper

Alper vil leve i mig som en pligt. Da han blev født i Hvidovre hospital, var jeg alene med Bayram. Evrim var i operationen og Alper kom til verden med kejsersnitt.

Alpers fødsel var ikke så svært som Bayram, jeg elsker Alper,  min søn kunne ikke sagt til mig at far fordi hans mor forlad Alper fra mig, jeg ønsker ham at være oversætter for hans følelser i videoer, som jeg dedikeret til Instagram. Jeg kan ikke se mine børn to årige, jeg kan ikke sove om natten. Det er umuligt at fortælle en følelse som dette. Jeg kan ikke se mine børne i deres smukkeste år. Jeg skriver denne blok for dig, søn. Hvis jeg aldrig se dig igen... Jeg forsøger at fortælle dig mine følelser lige nu, ude af stand til at sluge. Tiden er bestemt som en medicin. For cirka to år siden var jeg som en levende død.