Grønland
|
Grønland er verdens største ø. Det samlede areal er 2.176.600 km2. Omkring 85 procent er dækket is. Indbyggertallet er ca. 55.000. Befolkningen, der kaldes grønlændere, er inuitter og sproget er grønlandsk og dansk. Klimaet er arktisk, hvilket betyder, at ingen måned har en gennemsnitstemperatur over 10 grader Celsius. Fiskeriet er grundlaget for økonomien. Grønland var indtil 1953 en dansk koloni. Men i 1953 blev Grønland en del af Danmark. I 1979 fik Grønland hjemmestyre. Det vil sige, at Grønland fik sit eget folketing, Landstinget, sin egen regering, Landsstyret, og sit eget flag.
Færøerne er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet. Der bor knap 50.000 mennesker på Færøerne. Indbyggerne på Færøerne kaldes færinger, og de taler færøsk og dansk. Øernes klima er præget af deres beliggenhed i Golfstrømmen, der giver milde vintre og kølige somre. Skyer omkring de høje fjelde og tåge er almindeligt. Fiskeri er hovederhverv på øerne, men fåreavl har stor betydning kulturelt og socialt.
Færøerne er en delvis selvstyrende del af det danske rigsfællesskab, men der har i mange år været en stærk selvstændighedsbevægelse. |



Kommentarer
Send en kommentar